Selskaber

Unikke rammer. Uforglemmelige oplevelser.

Hos Restaurant l’Alsace elsker vi at samle mennesker omkring bordet. Vi elsker at dække smukt op, åbne vinene og skabe stemning – hvad enten I kommer som fire eller fyrre, til fest eller fordybelse.

Vores særlige lokaler og mange forskellige kroge gør restauranten til et ideelt sted for selskaber af alle typer – fra intime bryllupper og barnedåb til forretningsfrokoster, diskrete møder, receptioner og festlige fejring.
Vi skræddersyr gerne jeres arrangement, så det passer til stemning, behov og ambitioner. Her er plads til både det private og det åbne, det uformelle og det højtidelige.

Kontakt os og lad os planlægge sammen

Vi glæder os til at høre fra jer og skabe et arrangement, der både smager godt og føles rigtigt.

Udfyld formularen her på siden, eller skriv direkte til os på events@alsace.dk – så vender vi hurtigt tilbage.

Alsace - Gåsens venner

Hyggeligt selskabslokale med lys og luft

Velkommen på mezzaninen – lys, åben og med flot kig over Ny Østergade. Dette skønne rum danner rammerne for vores selskabslokaler. Ideel til større middage, vinsmagninger, receptioner og fejringer. Her kan vi skræddersy private arrangementer efter ønsker. Op til 55 personer.

Rummet kan også deles op i mindre og mere intime afdelinger, og kan danne perfekt ramme for hyggelig private dining og møder med et gastronomisk indslag.

Plads til jer – uanset anledning

Mindre grupper sidder også godt på Restaurant l’Alsace.

Gårdhaven – Vores grønne oase med toppede brosten, bindingsværk og springvand. Vores gårdhave er perfekt til sommerfrokoster og aftensmad under åben himmel, hvor vi holder åbent hele sommeren, når vejret tillader det.

Terrassen – Overdækket og opvarmet året rundt med udsigt til den smukke gård. Til hyggelige frokoster og flotte middage af alle slags.

Semiprivat niche – Et af restaurantens mest eftertragtede hjørner. Perfekt til små selskaber, hvor stemningen gerne må være både hyggelig og lidt afskærmet. Kan reserveres ved forespørgsel.

Hele restauranten – Saml alle dem du kender, og brug hele vores restaurant, hvor vi har plads til 150 gæster i alt fordelt over flere rum.

Gårdhave

Tilbud til selskaber

Vores største ønske er at være med til at skabe de perfekte rammer for jeres arrangementer. Derfor har vi forskellige løsninger både for mad og drikke.

Vi tilbyder nøje sammensatte menuer fra 365,- til 1050,- pr. person, og skræddersyr naturligvis også løsninger, der matcher både jeres ønsker og budget. Ved større selskaber aftales drikkevarer på forhånd, og vi tilbyder et bredt spænd af drikkevarer med og uden alkohol, som er afstemt med både menu og budget.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at booke lokalerne, er du meget velkommen til at skrive til os via kontaktformularen herunder.

Vi glæder os til at skabe nogle fantastiske stunder sammen med jer!

Over 8 personer

Send forespørgsel