post

Sommeren er over os, og det er blevet tid til at nyde nogle skønne tyske vine. Derfor inviterer vi til winemakers dinner fredag den 31. juli.

På denne aften vil der være fokus på områderne Mosel, Rheingau, Rheinhessen og Baden.

Vi skal smage forskellige druesorter, herunder Riesling. Riesling, der er blevet kaldt for dronningedruen over dem alle, er en aromatisk druesort, der fremstår blomsteragtig, næsten parfumeret og med megen syre. Vinene er kendetegnet ved at være delikate og underfundige og afhængig af dyrkningsområdet, kan de også være krydrede, rige og fyldige.

Det bliver en spændende aften, og til at binde det hele sammen kommer Martin Byg Hansen fra Kjær & Sommerfeldt og præsenterer en række interessante vinhuse, der skiller sig ud fra mængden ved at lave små produktioner, der alle har deres eget unikke udtryk.

Aftenens arrangement koster kr. 700,- per person og der vil blive serveret 5 glas vin samt en dejlig 3-retters sommermenu.

Aftenen starter kl. 18.30.